Jeg længes.
Et billede af bøgeskoven i sensommerens lys fik mig til at længes efter lysere og varmere dage.
Et billede af barnet der lavede en snemand sidste januar, fik mig til at længes efter sne.
Et billede af hustagene i Paris fik mig til at længes efter byernes by eller blot at rejse.
Jeg længes efter langsomme morgener i sengen – efter varme kroppe og latter. Dage uden mål og meninger.
Jeg længes – jeg rækker ud mod fremtiden – drømmene.
Men jeg er jo lige her, i bunkerne på kontoret, med halvkold kaffe og ventende to do og prioriteringslister.
Lige i dag gad jeg godt kravle ind under dynen igen.