Minimalisme

Har du hørt om minimalisme? (Det havde min tekst editor så ikke, men nu er ordet tilføjet til ordbogen på denne KM pc) Det havde jeg nu heller ikke for to år siden, men efter en forbrugsfest i 2017 – hvor indkøbene havde taget nye højder og afhængigheden af de gode tilbud havde taget en usund form så tilføjede min veninde mig en facebook gruppe. Den hed noget andet for to år siden, men nu hedder den ‘Minimalisme og Købestop’ – det er Jane fra http://projecthandmade.dk/ der er ophavs kvinde og inspirator på siden.

Det blev et købestop der varede lige til jeg blev påkørt på motorvejen i slutningen af januar – men inden da nåede jeg at lytte til lydbogen af Marie Kondo, så alt hvad der var af netflix film til inspiration og lyttede til https://www.theminimalists.com/ podcasts når jeg lavede mad og der blev ryddet ud i mit klædeskab (kasserne der var til ‘sælges’ står stadig på loftet) og der blev smidt i omegnen af 350-450 bøger ud.

HVORFOR SMIDER DU BØGER UD – HELLIGBRØDE… jo, sådan tænkte jeg engang. Men sagen er den at min reol bugnede af bøger som ikke så meget var den jeg i virkeligheden er – men bøger som skulle afspejle den jeg burde – kunne – skulle være. Store værker som enhver teolog skulle have haft læst, eller små listige digtsamlinger som et klogt hoved havde anbefalet. Men man bliver altså ikke belæst og interlektuell’ere af at have og købe bøger som jeg aldrig får læst. Til gængæld så tynger bevistheden om at alt det jeg ikke er og kan leve op til.

Sandheden er at jeg kæmpede mig igennem Teologis intellektuelle side, det lå ikke lige til højrebenet at læse Kant og Decartes, og Kierkegaard var slet slet ikke tiltalende. Måske var det derfor jeg følge mig hjemme i det kirkehistorieske univers, der var der rum til fantasien når historiens vingesus lå i de støvede bøger jeg læste. Men som med alt andet så bragte jeg historien om mig, at ikke være nok, med ind i mit studium og dermed også bogreolen og fyldte den med bøger jeg aldrig ville få læst. Så den januar og februar smed jeg ud, gav væk og rensede reolen for alt det der IKKE var mig.

Købestop blev det ikke til, ikke ret længe af gangen – minimalist blev jeg ikke. Men et frø blev sået den vinter i 2018, og jeg blev hængende i gruppen på facebook. Jeg har ikke lyttet til en podcast af de to herre længe og men jeg folder stadig børnetøjet og mit eget efter kondo metoden. Vi køber ikke længere ting ind til vores hjem uden at have gennemgået om der nu var andre muligheder, på vores loft eller familiens. I det hele taget bliver der i perioder taget virkelige fornuftige beslutninger økonomisk.

Men, de kan ikke opveje de knap så fornuftige. Impulskøbene til barnets garderobe eller værelse, legetøj, klistermærker, bamser med duft, viskelæder med duft, nuttede ting – for helt ærligt hvem kan stå for de mest nuttede ting i verdenen? Barnet kan ikke og jeg kan ikke stå for barnet. Eller også handler det om at jeg har overtaget min mors mønster med at tage ud og bruge penge når vi er sammen. OG dét er virkelig skræmmende.

Så i kølevandet på mit sammenbrud i august, besluttede jeg mig for at 2020 skulle begynde med 3 måneders købestop – for mig. Vi er pt 13 dage inde og jeg har overholdt det, inden for de rammer jeg har sat for mig selv. Let er det ikke der er jo udsalg, og om lidt er der final sale og børnepenge. Men jeg har en strategi og jeg holder mig til den.

Hvorfor købestop? Fordi jeg ikke, endnu, har fundet balancen mellem forbrug og følelser, mellem forbrug og behov. Jeg får samme kick af at rydde hylderne med økologisk datokød i Kvikly – som at se gløden i barnets øjne, når jeg køber endnu en nuttet dims, til samlingen af de 10.000 andre hovedløse nuttede køb. Men i tre måneder må jeg ikke købe til hende og vi må gå hjem og kigge på alt det nuttede hun har i forvejen. Klistre med det glimmer og de fjer som ligger i gemmerne.

Balance – derfor.