Får du det gjort? Får du læst bogen du lige har købt? Fik du lavet maden du faktisk købte ind til? Får du gået med skoene du har købt? Fik du sagt fra? Fik du sagt til?
Vil du med?
Måske kan jeg sige nej til de fleste af de spørgsmål, under normale omstændigheder. Men i dag gik jeg en tur i skoven ude ved Burre Sø. Det havde jeg lovet mig selv at jeg ville – og jeg gjorde det. Da jeg kom hjem læste jeg et kapitel i bogen ‘Leaving Church’ som jeg har læst siden jeg købte den. Begge dele gør mig glad, da de på ingen måder er en del af mine faste rutiner i præstelivet.
Præstelivet som på alle måder ikke er prangende med rutiner. Præstelivet som jeg har så uendelig svært ved at få til at hænge sammen. Fragmenteret og uhåndgribeligt. Fantastisk og absolut nedbrydende på én og samme tid.
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Hvordan jeg skal få ønsker og virkelighed til at gå op i en højre enhed.
Et sted ligger der en løsning, måske ikke i samlet flok – men i fragmenter. Men lige nu, så står den på skovens dybe stille ro og bøger jeg får læst.